VR-forløb øger borgers selvstændighed og selvtillid til for eksempel at handle ind.
Nicolaj som til dagligt bor på et botilbud i Rudersdal kommune, har diagnoserne angst og simpel skizofreni. I forbindelse med hans egen recovery indsats, blev han introduceret til et VR-eksponeringsforløb med VR platformen.
– Introduktion
– Indledende møde/samtale
– VR-eksponeringsforløb
– Løbende opfølgning
– Evaluering
Det største problem for Nicolaj var at skulle ned og handle ind. For mange en dagligdagsting, men for Nicolaj var det forbundet med angst og uro. Symptomer, der allerede ramte inden han overhovedet stod nede i supermarkedet.
– Indkøb forbundet med angst og uro
– En indkøbstur sluger energien flere dage i træk
– Angstsymptomer ude blandt mennesker
– Ikke taget offentlig transport i 8 år pga. angst
Den helt store fordel, har for Nicolaj været, at man har introduceret nogle trin længere nede på eksponeringstrappen, som har gjort det nemmere at håndtere angsten, i den virkelige verden.
At bruge VR-løsningen, har givet ham helt nye erfaringer, som også gør sig gældende i den virkelige verden.
”På den måde har det været meget foreneligt med virkeligheden. Den fanden man har fået malet på væggen, den er der faktisk ikke i VR, så hvorfor skulle den være der, i den virkelige verden.”
En handletur kunne tidligere lægge ham ned på selve dagen og dagen efter. Så meget energi brugte han tidligere på én enkelt handletur.
”Nu er det et par timer, det tager mig at handle ind.”
Han fortæller også, at de forskellige sejre og succeser, som han har haft i VR, har smittet af i den virkelige verden. Det har givet ham mere selvtillid og selvværd.
”VR har været en af mine mere håndgribelige værktøjer, fordi det også tillader en at kunne afprøve teorier og de værktøjer jeg har, på et andet plan. På den måde har det været et stærkt værktøj.”
Nicolaj har oplevet, at VR-eksponeringen kan supplere og understøtte de erfaringer han allerede har gjort sig. Det har derved givet ham et rum at træne i.
Nicolaj fortæller, at måden VR-eksponeringen er sat op på, har været meget simpel at gå til: At VR-løsningen er sat op via tabletten, hvor han kunne se, hvilke videoer han skulle arbejde med, har været godt. Og at der var lavet en plan og strategi for hele forløbet.
”Jeg skal egentlig bare tage headsettet på og så skal jeg bare forholde mig til, hvad der sker der.”
– Indkøb koster meget mindre energi
– Udviklet strategier til at håndtere hverdagsting
– Kan nemmere være ude blandt mennesker
– Slapper mere af i kroppen
– Kørt med offentlig transport
– Øget bevidthed ift. hvad der trigger angst
– Øget selvstændighed, selvtillid og livskvalitet
Nicolaj – Case
Nicolaj som til dagligt bor på et botilbud i Rudersdal kommune, har diagnoserne angst og simpel skizofreni. I forbindelse med hans egen recovery indsats, blev han introduceret til et VR-eksponeringsforløb med VR platformen.
Nicolajs tanker om at skulle bruge VR var, at det kunne rykke ham ift. til hans angst og have en positiv effekt. Han havde allerede hørt om, at andre havde haft glæde af VR-eksponering i forbindelse med sociale sammenhænge.
Han så derfor VR, som et led i hans egen angsteksponering. Et led, som kunne tilføje nogle ekstra trin fra allernederst i eksponeringstrappen og ifølge ham selv:
”Gøre det mere lempeligt og gøre det lidt mere overkommeligt.”
Det største problem for Nicolaj var at skulle ned og handle ind. For mange en dagligdagsting, men for Nicolaj var det forbundet med angst og uro. Symptomer, der allerede ramte inden han overhovedet stod nede i supermarkedet.
”Så jeg allerede før, jeg var taget afsted, var angstfyldt og kunne mærke varmen eller sveden i kroppen. Og så var der selvfølgelig det hele med at være nede i supermarkedet og handle ind.”
Nicolaj fortæller selv, at hans sanselige filter er hullet og alt der sker nede i supermarkedet, påvirker ham:
”Der er masser af lyde, der er masser af mennesker, der er lys, farver…”
Han oplever derfor supermarkedet, som et sted, hvor man har travlt. Og et sted, hvor folk er der, fordi de skal gøre det og ikke nødvendigvis har lyst til at være der. Det gør, ifølge Nicolaj, at der er en helt anden energi i et supermarked, end der er mange andre steder.
”Der var ligesom mange ting, som var en forhindring for mig og noget der var svært at overkomme.”
Han mener selv, at det krævede forskellige indsatser fra forskellige områder. Hvad triggede hans angst og hvad ligger i hans angst i det hele taget?
TIndsatser han har arbejdet meget med i hans VR-eksponeringsforløb.
Nicolaj beskriver her, hvordan der er forskel på at være aktiv eller passiv deltager i forskellige sammenhænge. Det har nemlig stor betydning for, hvor angstfyldt han bliver.
Når han er ude og handle, er han en meget aktiv deltager. Når han kører bus, er han en mere passiv deltager. I bussen er han kun aktiv, når han skal gå ind i bussen og skal vise billet. Resten af turen sidder han ned og er passiv, indtil han skal af igen.
”Når du er ude og handle, skal man forholde sig til sin egen dagsorden, andre folk, varer på hylderne, hvordan andre folk ser ud. Der er meget der pludselig spiller ind, som kan påvirke angsten.”
Nicolaj har både arbejdet med bus og indkøb i VR.
Det vigtigste, for Nicolaj, har været indkøb og at opleve selvstændighed i det. Det var vigtigt, at det ikke blev en udfordring, som tog over resten af dagen. Det kunne nemlig påvirke hans energiniveau og humør i så høj grad, at det påvirkede alt, hvad han skulle bagefter:
”Så kvaliteten af ens dag bare falder.”
Han mener også, at der ligger noget helt grundlæggende i os mennesker, hvor vi gerne vil kunne klare os selv, som f.eks. at skaffe mad og tilberede mad. Ellers kan man føle sig tilsidesat i samfundet.
At han også har diagnosen simpel skizofreni, påvirker hans angst og han har gennem VR-eksponeringsforløbet fundet ud af, at angsten er tredelt.
1. Den er meget sanselig, mit filter er ikke så godt ift. lyde, lys osv.
2. Det menneskelige, hvor han skal forholde sig til andre og sociale normer.
3. Oplever det som om, at andres måde at være på, påvirker hans handletur. Det kan være at en person er stresset, bliver irriteret eller på anden måde, er udad farende. Deres energi påvirker hans krop og hans sindsstemning.
”Effekten har derfor været, at jeg har fundet ud af, at det er en tredelt ting og det har gjort det nemmere at arbejde med det.”
Nu ved han, at når han handler ind, så skal han forholde sig til alle 3 ting og på en bustur, er det måske kun det sanselige han skal forholde sig til. Det har gjort det nemmere, rent strategisk at arbejde med angsten og han kan bedre planlægge sig ud af det.
Han ved derfor hvad, der påvirker ham og hvad han skal gøre ved det. VR-eksponeringen, har været særlig god til at vise, hvornår angsten peaker og det har gjort ham bevidst om, at der faktisk er et loft for angsten. Altså hvornår den peaker.
”Det giver lidt ro på.”
Nicolaj fortæller, at han både har været nede og handle med en bostøtte og været på et kunstmuseum i hans forløb. Valget om et kunstmuseum, var for at kombinere en interesse han har, med dét der påvirker hans angst.
Han synes det er ret interessant at komme ud et sted, hvor han ved interessen er samtidig med, at det påvirker hans angst negativt. Det gør det nemmere at håndtere angsten, når han er et sted, hvor han har lyst til at være:
”Hvor handle ind eller tage bussen, går hen og bliver en skal-ting. Så kæmper jeg både med, at jeg skal handle ind og min angst.”
Nicolaj synes, det har været en stor ting at finde ud af:
”At jeg faktisk godt kunne være et sted, hvor der er mange mennesker, men fordi jeg både kunne fordybe mig og interessere mig for de ting, der var der, kunne jeg finde lidt helle og pauser i min angst.”
Det helt store, har for Nicolaj været, at man har introduceret nogle trin længere nede på eksponeringstrappen, som har gjort det nemmere at håndtere angsten, i den virkelige verden.
At bruge VR-løsningen, har givet ham helt nye erfaringer, som også gør sig gældende i den virkelige verden. Hvordan ser bussen ud? Hvordan gør man i en bus?
”På den måde har det været meget foreneligt med virkeligheden.”
Nicolaj har været ude og køre bus siden eksponeringen og det var hans første gang i ca. 8 år.
”Jeg tror let, at man fjendtliggør det ukendte og når man pludselig sidder i VR og kører bus, oplever man: Okay sådan gør en chauffør. Okay sådan her, skal du gøre med billetter.”
”Den fanden man har fået malet på væggen, den er der faktisk ikke i VR, så hvorfor skulle den være der, i den virkelige verden.”
Det var derfor rart for ham at se, at det ikke var så slemt at køre bus i VR og kunne på den måde bruge de oplevelser, som positive erfaringer ude i virkeligheden.
Noget Nicolaj ofte bruger, når han står midt i angstsituationen, er vejrtrækning, hvor han prøver at grounde sig selv og holde fokus på det. Minde sig selv om, at hans angst jo peaker på et bestemt punkt og så sker der ikke mere.
”VR har også lært mig at lægge en strategi, før man går ind i klippet (VR-video). Er det et kendt klip eller et ukendt klip? Tilrettelæggelse og planlægning af, hvad man skal i det virkelige liv, kan man også gøre i VR.”
Mange af klippene, har han set flere gange og det har over tid, givet ham forskellige sejre. Når han så et klip første gang, kunne det være meget overvældende. Allerede anden gang han så det, blev det mindre overvældende.
At gå fra, 1) bare at skulle overleve, 2) til at lære om sig selv i samtalen omkring VR og 3) til at kunne finde charme i klippene, har været en vild oplevelse for Nicolaj. Fremskridt der er sket på blot få uger.
Nicolaj gik ind i forløbet med stor nysgerrig ift. om det kunne fungere for ham. Så hans forventninger til at deltage var, at det kunne dæmpe angsten lidt. Han havde ikke en forestilling om, at det var en mirakelkur, fordi han tror på, at man også selv skal gøre en indsats.
”Jeg så det meget som værende et værktøj og det var der forventningen lå.”
Han har prøvet både gruppekurser, terapi osv. og de værktøjer har han også brugt. Der er bare mange af dem, der er faldet bort over tid.
”VR har været en af mine mere håndgribelige værktøjer, fordi det også tillader en at kunne afprøve teorier og de værktøjer jeg har, på et andet plan. På den måde har det været et stærkt værktøj.”
Nicolaj har oplevet, at VR-eksponeringen kan supplere og understøtte de erfaringer han allerede har gjort sig. Det har derved givet ham et rum at træne i.
”Der er sket en ret stor bedring ift. at være ude blandt folk. Min angst den melder sig ikke før, jeg tager afsted til ting, som den gjorde førhen.”
Nicolaj oplever stadig sin angst, men nu er det mere, når han er et sted og det er sjældent, at den peaker lige så højt. Han fortæller også, at det er mærkbart, hvordan han kan være i situationer uden, det tager al hans energi, som det gjorde tidligere.
Han fortæller, at han har været på restaurant med familien og førhen ville han max kunne være der en times tid, inden klappen gik ned. Denne gang, var han der næsten to timer og følte, at han havde energi efterfølgende også. Han kunne både håndtere kørsel frem og tilbage, samt være aktiv i det sociale samspil.
Han tilføjer også, at det avlede dårlig samvittighed og negative tanker om sig selv, når han tidligere ikke kunne klare det, han havde planlagt.
”VR har været et rigtig vigtigt værktøj, fordi det tillader en at få nogle succeser og sejre på et anderledes niveau. Hvis man virkelig ikke kan komme ned og handle ind, hvor skal man så få den sejr og den succes henne?”
Med VR er det nemmere at overskue scenariet og man kan trække sig fra det igen, for at få det ud af det, som man skal.
Nicolaj synes bestemt, at arbejdet med VR-eksponering, har øget hans selvstændighed og livskvalitet. Dét at han ikke ser angsten, som en kæmpestor forhindring mere. At det ikke trætter ham i samme grad. En handletur kunne lægge ham ned på dagen og dagen efter. Så meget energi brugte han på det.
”Nu er det et par timer, det tager mig at handle ind.”
Han fortæller også, at de forskellige sejre og succeser, som han har haft i VR og som har smittet af i den virkelige verden, har givet ham mere selvtillid og selvværd. I samtalen med sine venner, har han også bemærket en forskel:
”Før i tiden, har jeg været typen, hvor jeg let ville føje mig. Men ved at have bygget lidt mere selvtillid og mere selvværd op, så er jeg blevet lidt mere typen, der kan sige: hey hey, jeg er her også.”
”Og mere stå ved sig selv, i stedet for at stå ved siden af.”
Nicolaj fortæller, at måden VR-eksponeringen er sat op på, har været meget simpel at gå til: At VR-løsningen er sat op via tabletten, hvor han kunne se, hvilke videoer han skulle arbejde med, har været godt. Og at der var lavet en plan og strategi for hele forløbet.
”Jeg skal egentlig bare tage headsettet på og så skal jeg bare forholde mig til, hvad der sker der.”
Der har selvfølgelig også været samtaler med hans socialpædagogiske støtteperson efterfølgende. Det har været ret overkommeligt, når han ikke først har været ude og handle i den virkelige verden. For Nicolaj indebærer det nemlig: god søvn, spist ordentligt, tøjvalg og andet der kunne give ham selvtillid.
Med VR kan han nemmere være sig selv og skal ikke forholde sig til de spilleregler der ellers er.
Nicolaj føler, at medarbejderne og bostøtte har haft nemmere ved at observere ham i VR-forløbet, både fysisk og via tabletten. På den måde, at de har fået et bedre indtryk af, hvad han oplevede end, hvis de gik ved siden af ham. På den måde har de kunne stille ham spørgsmål ud fra hans perspektiv. Set gennem hans øjne.
”I stedet for, at man efterfølgende løbende skal finde ud af: hvad oplever du her? Man er mere klar over, hvad der sker, når man ser med.”
Han skal heller ikke forholde sig til medarbejderne på samme måde i VR.
Når han er nede og handle ville medarbejderen ellers være endnu en at forholde sig til.
Melanie, som er Nicolajs bostøtte fortæller, at det har været tydeligt at observere forandringer hos Nicolaj. Han reagerer helt anderledes nu og de fysiske reaktioner er mærkbart mindre.
”Der synes jeg, at Nicolaj er nået enormt langt, også selvom han får det varmt og kan mærke den peaker. Så er der en anden ro i kroppen.”
Hun fortæller, at han virkelig er blevet bevidst om, hvornår han skal slappe af og ikke sidder og laver en masse andet.
”Han har virkelig fundet strategien i det.”
Tidligere slappede han ikke af, men trippede med benene, skuttede sig og bevægede hænderne. Den energi som angsten producerede i kroppen, gav ham ekstra meget energi, som satte gang i bevægelserne. Så selvom han nogle gange peakede sidst i forløbet, så var den fysiske reaktion meget mindre. Så lidt, at det kun var lidt varme.
”Det synes jeg er interessant.”
