Hobrovejens skole i Randers bruger VR som et læringsværktøj i undervisningen.

Målgruppe

Folkeskole

DatO

November 3, 2022

FORMÅL

VR som et læringsværktøj

DEL GERNE
Konceptet

VR som et læringsværktøj

Sandra skaber strukturerede undervisningsforløb med VR, hvilket hjælper kollegerne med at integrere teknologien i undervisningen. Skolen har oplevet succes ved at inddrage VR, idet det motiverer elever og hjælper med at inkludere dem, der ellers kunne have svært ved traditionel undervisning.

Gode råd til opstart

Om opstarten og en succesfuld implementering udtaler skolelederen Lene:

”Jeg vil anbefale at nedsætte en arbejdsgruppe, få valgt nogle personer ud som har det som et fokus i et skoleår eller to og sige, at det er deres arbejdsopgave fremfor noget andet og beslutte at det er dét de helliger sig og henter viden og inspiration og sørger for at de er med til at implementere det i personalegruppen. Det er rigtig vigtigt, at man finder nogle som, brænder for det. Desuden er det vigtigt at vælge en ledelsesrepræsentant, der har det som en opgave, hvis der ikke er ledelsesopbakning eller ledelse der er med til at sætte nogle organisatoriske rammer, bliver implementeringen sværere, at der er ledelsesdeltagelse er derfor vigtigt.”
udfordringen

Det skal bruges

Skoleleder Lene fortæller, at de udover det økonomiske aspekt i at investere i VR, har overvejet hvordan de kunne sikre implementeringen, så det kunne få gang på jorden. Samt hvad der skulle bære det igennem, så det ikke kom til at ligge i et aflåst skab. Lene fortæller, at ledelsen har været dem der har truffet de organisatoriske beslutninger og fastsat rammerne og så har Sandra, en lærer ansat på skolen, været spydspidsen i implementeringen i et tæt samarbejde med Takeawalk.

LØSNINGEN

Implementering og struktur er vigtigt

”Vi har gjort et stort arbejde i at gøre det nemt for personalet på skolen, for hvis man gerne vil implementere noget, så skal det ikke være for bøvlet, det skal ikke være for svært og give for store omkostninger for personalet derude. Ikke i begyndelsen i hvert fald, for hvis man skal få nogen med på idéen, så skal det være spiseligt. Så jeg tænker vi har lavet en struktur og fået nogle gode rammer for, hvordan vi kan lave den her implementering. Sandra har været ude i hver eneste klasse og få både personalet og eleverne introduceret og på den måde få sikret en god opstart.”

Lene hæfter sig desuden ved vigtigheden i at det ikke kun er en idé der vokser på ledelseskontoret, men at man derimod har nogle spydspidser som brænder for det og som har en daglig kontakt med de øvrige på gulvet, så idéerne og begejstringen vokser og implementeringen sikres.

”Det er svært som ledelse at bære sådan et projekt igennem, selvom man synes det er fedt. Det kræver nogle der arbejder på gulvet, som også er med og som synes det er fedt.”

Udover at Hobrovejens skole selv har gjort et vigtigt stykke arbejde, har Takeawalk understøttet implementeringen ved at introducere Sandra og ledelsen i anvendelsen af brillerne og platformen Takecare og herefter at afvikle workshops. I første omgang afviklede Takeawalk en workshop for personalet, hvor de skulle afprøve det i praksis og lave egne VR-film. Herefter blev det elevernes tur til også at deltage i en workshop i samarbejde med Takeawalk og med støtte fra deres lærere, som netop havde stået samme sted. Efterfølgende har der været løbende opfølgningsmøder for at sikre implementeringen.Til implementeringen fortæller Sandra:

”Vi var så heldige at både Lasse og Jesper (Takeawalk) har været ude og sætte alle vores kolleger ind i det, både lærere og pædagoger. Modtagelsen var lidt blandet, der var dem der syntes det var det fedeste og så var der også dem der skulle overbevises om at det ku’ noget… Og de er stille og rolig blevet mere overbeviste om at det kan noget, fordi de kan se at det gør en forskel for deres børn.”
resultat

Sandra skabte strukturerede undervisningsforløb

I daglig praksis bruger Hobrovejens skole VR og Takeawalks platforme som et supplement i undervisningen. Sandra undersøgte de mange VR-film og begyndte at lave en oversigt over undervisningsforløb til sine kolleger, så de lynhurtigt kunne danne sig et overblik over at f.eks. VR-filmen i kirken var relevant i kristendom og filmene med dyr kunne bruges i dansk og natur & teknologi.

VR får flere børn med

Ved at bruge VR i undervisningen har Hobrovejens skole oplevet, at de har fået flere elever med. De har oplevet at de har fanget nogle af de elever som har det sværere på andre parametre og de ved at tage dem med ind i en tredje verden har skabt et nyt og motiverende læringsrum og på den måde rummer flere elever.

FORRIGE CASE
NÆSTE CASE
Kontakt
kom igang med vr